Kosmetisk tandpleje i Viborg og Bjerringbro
Kosmetisk tandbehandling omfatter tandbehandlinger, der målrettes mod at give tænderne et bedre udseende, uden at der er tale om en egentlig tand- eller tandkødssygdom.
Vi opfatter dette område som meget væsentligt, da vi ved, at tændernes udseende for mange mennesker er et følsomt emne og centralt for et godt velvære.
Kosmetisk tandpleje løser bl.a. følgende
De mest almindelige problemstillinger er misfarvede tænder, knækkede tænder, store mellemrum og uregelmæssig form eller størrelse af tænderne.
De mest almindelige behandlinger er tandblegning, plastfacader/plastfyldninger og porcelænskroner/porcelænsfacader.
Det vigtigste er, hvordan du vil have dine tænder
Kosmetisk behandlingsbehov er udelukkende individuelt bestemt. Der er ingen facitliste for, hvordan tænder bør -eller skal se ud, og det vigtigste er, at man er tilfreds med sine tænders udseende.
